Beck Thomsen, Hans

(f. 1948) da. kroejer og køkkenchef. Udlært på ›Britannia‹ i Esbjerg, på hotelfagskole i Schweiz, souschef på ›London Hilton‹. Overtog ›Henne Kirkeby Kro‹ i 1981. Siden 2002 ejer af brasseri og café ›Servicestationen‹, Henne Strand. Arrangementschef Fænø Gods siden 2007.

I TV-køkken, arrangør og dommer i konkurrencen ›Danmarks bedste fiskekok‹. Medarrangør og dommer i konkurrencen ›Kartoffelprisen‹ fra 2000. Arrangør af international kokkekonkurrence ›Nordic Challenge‹ 2005, 2007, 2009. Dommer i ›Bocuse d’Or‹, international konkurrence for professionelle kokke i Lyon 2005 og 2007. Medstifter af og i bestyrelsen for Fonden til Fremme af Dansk Gastronomi, medlem af Danmarks Kartoffelråd, ambassadør for Kræftens Bekæmpelse.

Har udgivet Omkring køkkenet i Henne, Kbh. 1997.

Kogekunst nu og da: frugt og grønt i det danske køkken med opskrifter fra Henne Kirkeby Kro (s.m. Else-Marie Boyhus), Kbh. 2003 (præmieret af Académie Internationale de la Gastronomie). Medforfatter til flg. værker Godtlænder Lam, Danmarks Bedste Kokke, Kbh. 1994, Europæiske Kokke og Dansk Gastronomi, Kbh. 2007. Tildelt Ejler Jørgensen Prisen 1984. [JFA]