ganache
chokolademasse bestående af chokolade og piskefløde. Chokoladen, som kan være lys, mørk el. hvid, hakkes fint. Den kogende fløde hældes på, og der røres til chokoladen er smeltet og massen er jævn. Ganache kan smagsættes på forskellig vis og anvendes som fyld i chokolader og kager fx Sarah Bernhardt el. lagkager og rulles til kugler, de såkaldte trøfler, der trilles i kakao el. overtrækkes med chokolade.