gastronomi

(gr. gaster ›mave‹ og nomos ›lov‹) angår kogekunstens æstetik og kritik. Det er læren om og kunsten at spise og drikke godt. En gastronoms mål er, at måltidet bliver en smuk, afbalanceret oplevelse, uanset om det drejer sig om daglig- el. festmad. En gastronom besidder indsigt i råvarernes egnethed og tilgængelighed, i madretternes tilberedning (se kogekunst) og i sammensætning og rækkefølge af disse til et harmonisk hele.

Gastronomen er desuden kyndig i valget af drikkevarer og i serveringen af måltidet. Indtagelsen af dette i familiens el. venners lag anses af gastronomen for at være en vigtig del af menneskeligt samvær.

Ordet ›gastronom‹ optræder første gang o. 250 f.Kr. hos den stoiske filosof Chrysippos fra Soloy, der bruger det om Archestratos’ læredigt, som er o. 100 år ældre, og hvis korrekte titel antagelig er Hedypethaia (›kunsten at leve godt‹). Brillat-Savarin har kendt de bevarede fragmenter af digtet og tilegner sig ordet, som derefter kommer i almen brug efter 1801, hvor det optræder i titlen på et digt af Joseph Berchoux (1765-1839) Gastronomie ou l’Homme de Champs à Table.

Tidl. knyttede der sig til gastronom forestillinger om en udartet dyrkelse af raffineret mad og pedantisk holdning til korrekt tilberedning. Begrebet har nu fået et bredere og mindre værdiladet indhold. [JFA]