ged

(slægten Capra; eng. goat, fr. chèvre, ty. Ziege el. Geiss) parrettået, skedehornet drøvtygger (Bovidae), nærtbeslægtet med får (slægten Ovis). Tilsammen udgør de familien Caprinae. Systematikken er omstridt og foranderlig også pga. krydsfertilitet mellem arterne. P.t. anerkendes otte arter. Af særlig interesse for Danmark er tamged (Capra hircus). Tre racer avles her: da. landrace, saanenged og angoraged (mohairged). Både buk og ged (hun) har horn. Bukkenes større horn bruges i kampen om hunnerne i brunsttiden om efteråret, gederne bruger deres i forsvar af kiddene. Efter 5-6 mdr.s drægtighed fødes et el. to kid om foråret. Disse dier af det topattede yver og bliver hurtigt i stand til at følge moderdyret og at indtage anden føde.

Geden har været nyttedyr fra forhistorisk tid. Bjergenes vilde geder var eftertragtet jagtbytte, og tamgeden var kilde til mælk, herfra smør og især ost, kød, skind og uld. I Danmark havde herregårdene fra 1400-t. til midt i 1600-t. store fritgående flokke på flere hundrede individer, ofte s.m. får. De enkelte flokke er nu langt mindre, og det almindeligste er et el. to dyr i hver besætning. Gedens hovedføde er græs, hø, rodfrugter. Den æder dog også blade, grene og kviste, idet dens mave-tarmsystem producerer cellulose- og ligninspaltende enzymer. I de store flokkes tid var der idelige klager over gedernes angreb på småplantninger, hegn o.l. Efter at man fandt på at tøjre gederne, er de ikke længere skadevoldere af betydning.

I mange år var gedeavl en sag for den enkelte husholdning, som selv forbrugte mælken og slagtede et kid med store mellemrum. På det seneste er der genopstået en mere professionel avl, som er forudsætning for en da. produktion af gedeost. Hver ged leverer o. 1.000 kg mælk pr. år. Gedekød er derimod ikke handelsvare i Danmark i modsætning til forholdene i Centraleuropa, hvor fx gedekid er festmad i sæsonen. Gedekød og -mælk havde tidl. ry for afsmag fra talgkirtlerne. Dette har kunnet forhindres ved systematisk avl og bedre hygiejne. I køkkenet behandles gedekød på samme måde som lam.

Siden 1980’erne er der skabt en avl af mohairgeder, hvis glansfulde, krøllede uld kan afklippes to gange årligt. Endelig bør nævnes, at gedeskind er basis for fremstilling af luksushandsker. [JFA]