Jørgensen, Ejler

(1906-83) da. restauratør og hotelejer, uddannet i Schweiz, Frankrig, England og USA. Lancerede det fr. køkken i Danmark og fik stor indflydelse via sine mange disciple. Først på ›Hotel Nordland‹ på Vesterbro i Kbh., så ›Hotel de France‹ i Holte, senere ›Escoffier‹ i Dr. Tværgade i Kbh., der blev stedet hvor finsmagere mødtes, så ›Hotel Østerport‹, og endelig restaurant ›Den Kongelige‹ i Tordenskjoldsgade, bag Det Kongelige Teater. Medarbejder på måneds-madbladet Mad & Gæster (Gutenberghus), hertil radio og TV. Bøger: Velbekomme, Kbh. 1965; Culinarisk Calender, 4 bd., Kbh. 1966 og Culinarisk Calender 1967-68, Kbh. 1967.