Jegind, Esther
(1913-2006) da. forfatter. Uddannet på Birgitte Berg Nielsens husholdningsseminarium. Skrev fra 1945 om mad i Social-Demokraten, 1952-62 i Politiken, og bidrog til Politikens stribede serie s.m. Else Algreen. Da madstoffets fokus i 1960'erne skiftede fra det husholderiske til det gastronomiske, fik hun mulighed for at folde sig ud i Alt for Damerne, hvor hun 1962-87 fornyede og internationaliserede sit stof og i samarbejde med dygtige fotografer udviklede madfotografiet. Hun medvirkede ved en række grundbøger bl.a. Gyldendals store Kogebog, Kbh. 1971.
Litt.: Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Kbh. 2001.