kokkeuniform

Oprindelsen til kokkeuniformen er gået tabt, men man har spor af anvendelse af kokkeuniformen for mere end 400 år siden. En kokkeuniform består af skridsikre sko, et par ternede kokkebukser i bomuld, en hvid kokkejakke, en hvid kokkehue, et sort el. hvidt forstykke og et sidestykke. Enkelte har bevaret halskluden, men den ses sjældent hos unge kokke. Kokkeuniformen, som den ser ud i dag, er et godt eks. på, at det rette arbejdstøj er yderst vigtigt og med til at beskytte kokken i hans arbejde.

Tidl. tiders kokkeuniform var grå, den var lettere at holde, men i midten af 1800-t. er den berømte køkkenchef Marie-Antoine Carême, der fik tilnavnet »Kongernes køkkenchef, køkkenchefernes konge«, med til at ændre på dette. Han mente, at farven hvid var mere præsentabel, at den indgød respekt, og at hvid symboliserede renhed. Han var med til at gøre kokkejakken mere funktionel og gav den dobbelt lag stof på forsiden, der gør, at man bedre skærmes mod varmen og evt. flamberinger. Kokkejakken fik løse knapper i knaphullerne, der gør, at hvis uheldet er ude, kan den hurtig rives af. På Carêmes tid refererede kokkehuernes længde til kokkens placering i køkkenhierarkiet, i dag har den blot beholdt funktionen.

Skal man vælge kokkeuniform i dag, er der flere spraglede valgmuligheder. Farverige bukser og jakker, huer i form af kasketter, baretter o.l. er blandt udvalget, men de fleste foretrækker den historiske og originale uniform. [MAP]