kro

opr. virksomhed, der tilbyder rejsende overnatning, mad, opstaldning og foder til hestene. I middelalderen var det ofte klostrene der sørgede for herberg, men efter reformationen blev der indrettet kroer ved landevejene. En forordning fra 1695 påbød kroer i byerne og på landet med en afstand af en dagsrejse. Kroerne fik kongeligt privilegium, og staten kontrollerede og fastsatte priserne. Kroerne var opr. alene for rejsende og for den ridende og kørende post, men mange steder blev de tillige samlingssteder for lokalbefolkningen. Kroer tilbød de rejsende mad og drikke, der blev indtaget ved et stort fælles bord. Med jernbanerne og næringsfriheden var landevejskroernes epoke forbi, men ordet kro overlevede og blev brugt om mindre, ofte beskedne hoteller, drevet på familiebasis. I dag er adskillige kroer udbygget til kursuscentre og feriehoteller undertiden af en anseelig størrelse. Forstavelsen kro- indikerer noget solidt og traditionelt til overkommelig pris (kroferie, kroanretning, kroplatte). [EMB]