muskat
(Myristica fragrans; eng. nutmeg, fr. noix de muscade, ty. Muskatnuss) den abrikoslignende frugt af dette tropiske træ (Molukkerne, Vestindien) giver to krydderier: muskatblomme og muskatnød, som er hhv. den tørrede frøkappe og kernen. Blommen har en mildere aroma end nødden. Sidstnævnte forhandles hel og rives direkte ved brugen. Anvendes i desserter, konfekt og drikkevarer samt i pølser, patéer, gryde- og kartoffelretter og grønsagstuvninger. Indeholder myristicin, som har rusvirkning i større doser.