Nesselrode

tilnavn givet til en række retter, der indeholder kastanjemos, og dedikeret til den russ. diplomat grev Karl Robert von Nesselrode (1780-1862), som efter Krimkrigen forhandlede Paristraktaten på plads. Den mest kendte er Nesselrodebuddingen, skabt af grevens egen kok, som består af kastanjemos blandet med kagecreme med stiftpiskede æggehvider. Massen kommes i en smurt form med kandiserede frugter og tilberedes over damp. Den serveres med en frugtsovs. Eksempler på typiske Nesselrode-retter fra det salte køkken er fx brisler el. råbuk-steaks i pebersauce med en saltet kastanjemos og vildtconsommé serveret med vandbakkelser med fyld af kastanjemos.