othellokage
lagkage bestående af lyse lagkagebunde og fyld af konditorcreme sommetider også makroner, overtrukket med chokoladeglasur og pyntet med flødeskum. Kagen stammer formodentlig fra tiden lige efter år 1900 og er opkaldt efter Shakespeare-figuren, den mørklødede mohr Othello, fra dramaet af samme navn.