pølsegift

toksin dannet af pølsegiftbakterien Clostridium botulinum. Bakterien overlever ved køleskabstemperatur (4-6 °C) men inaktiveres i sur væske. Toksinet destrueres ved 10 minutters opvarmning til 100 °C. Pølseforgiftning (botulisme) er sjælden hos mennesket og er nu næsten altid fremkaldt af fisk el. andre vanddyr. Symptomerne er forstoppelse, dobbeltsyn, synkebesvær og i sværere tilfælde åndedrætslammelse.