pecannød

(eng. pecan nut, fr. noix de pécan, ty. Pekannuss) nød fra træet Carya illinoensis. Pecannød er i slægt med valnød men mere aflang, tyndskallet og mindre bitter end denne. Pecannød findes vildtvoksende og dyrkes og bruges især i USA som snacks og i bagværk fx i pecan pie.