polenta
nordital. ret, som laves af groft majsmel, der koges til en tyk grød med vand, suppe el. mælk el. med en blanding af vin og vand. Kogningen sker traditionelt i en kobbergryde, og der røres med en træspatel. Polenta skæres efter afkøling i skiver og spises som den er el. stegt med smør og ost el. med en sauce. Polenta kan bruges som tilbehør til kød- og fiskeretter. Tidl. var polenta et hovednæringsmiddel i Norditalien.