posegrød

grød kogt i en lærredspose. Hele byggryn kommes med rosiner og fx kanel, safran og nelliker i en pose og koges s.m. en røget skinke i knap 4 timer. Egnsret især kendt fra Amager, hvor den er tilskrevet de holl. bønder, der indvandrede o. 1520. Grød kogt i pose el. sæk kendes dog fra store dele af Nordeuropa og fra andre egne af Danmark.