ramadan

(arab., tyrk. ramazan). Den islamiske faste indledes i den niende måned i den muslimske kalender. Ramadanen varer én måne, dvs. den tid, som månen skal bruge for at gennemløbe en fase fra nymåne til nymåne, svarende til en islamisk måned el. ca. 29 dage. Det muslimske kalenderår består af 12 mdr., der er baseret på månens cyklus på 29 1/2 dag, el. i alt 354 dage. Da det islamiske år er ca. 11 dage kortere end det gregorianske år, vil ramadanen forskyde sig fra år til år. Ramadanen adskiller sig fra de øvrige religioners faster. Hinduerne er forundt at spise særlige ting. De kristne skal afstå fra at spise særlige ting, først og fremmest kød, således karneval (af lat. carne ›kød‹ og val ›afsked‹). I jødedommen er der kun én egl. fastedag, yum kippur. En muslim, derimod, må ikke spise el. drikke noget som helst fra solopgang til solnedgang i løbet af ramadanen, der varer 29 dage i træk. Der er m.a.o. tale om en langt mere omfattende faste. Fasteforbuddet fra solopgang til solnedgang gælder i de lande, der har en normal dag. I områder, der ligger langt fra ækvator, og hvor dagens længde er meget betinget af årstiden (fx de polare områder), gælder fasteforbuddet kun i en periode, der svarer til en normal dag. Det vil formentlig sige 12 ud af 24 timer.

Forbuddet omfatter mad, drikke, tobak og seksuel aktivitet, så længe der er lys nok til, at øjet kan skelne mellem en sort og en hvid tråd i en arms længde. Morgenmaden, suhur, skal være indtaget før daggry, og aftenspisen må først indtages efter solnedgang. Undtaget fra fasten er børn, rejsende (hvilket omfatter soldater), gamle og syge, inkl. gravide. Ramadanen regulerer ikke, hvad der må spises, når solen er gået ned. [NSY]