ramsløg

(Allium ursinum; eng. ramsons, fr. ail des ours, ty. Bärlauch) vildtvoksende i Danmark i lysåbne løvskove og i skovbryn og hegn. Såvel de lancetformede blade som de små løg kan anvendes. Bedst når de er spæde, hvor den noget ramme smag og lugt ikke er så udpræget. Først i brug i køkkenet med den nordiske trend fra beg. af det 21. årh. Bladene kan forveksles med blade af liljekonval og nøgen jomfru, som er giftige.