roer

Tre forskellige slags køkkenurter går under navnet roer, dels bederne dels to af kål-familien (Brassica oleracea), der inddeles i to hovedgrupper: B. rapa og B. napus. Bederne tilhører Beta-familien, kendt er i dag alene rødbede og slægtningen bladbede; tidl. har der sandsynligvis været dyrket såvel hvide som røde beder.

1. Roer af Brassica rapa-gruppen nedstammer fra den vilde agerkål (eng. turnip, fr. navet, ty. Rübe). Den i dag mest brugte fra denne gruppe er majroen. Sommer- og efterårs/vinterroer spiller stadig en rolle i Central- og Østeuropa, mens de i Danmark længe har været marginale. Tidl. havde de en vis betydning også hos os. Man skelnede mellem de gule vinterroer og så hvideroerne, af hvilke de bedste var Teltover- el. Teltauer-roerne, der havde navn efter distriktet Teltow i Mark Brandenburg, de kaldtes også markske el. märkiske roer, undertiden også Berliner-roer. En anden af de gamle sorter var den Bortfeldske roe, en gullig, fast roe, der var velegnet til nedkuling; den har navn efter landsbyen Bortfeld i Braunschweig.

2. Brassica napus-familien optræder i to versioner: en underjordisk og en overjordisk. Den underjordiske, på da. kålrabi, er en ret grov vinterroe, med mørkt skind og gulligt kød. Den har ikke været meget brugt i Danmark, men desto mere i de andre nordiske lande. Svenskernes rotmos er puréret kålrabi, og denne ret er så nært forbundet med Sverige, at kålrabi i USA går under navnet swede; en anden am. betegnelse er rutabaga. Den overjordiske kålrabi, var. gongylodes, kaldes også glaskål el. knudekål (eng. turnip cabbage, fr. chou-rave, ty. Oberkohlrabi, Oberrübe). Det er den opsvulmede stængel, der danner knolde lige over jordoverfladen. Forekommer såvel grøn som violet. Den er meget brugt i Tyskland og Frankrig, men endnu kun lidt i Danmark. Her fik roerne ingen større plads i de folkelige køkkener undtagen på Bornholm, der var under indflydelse fra Sverige, og i Sønderjylland, der var tæt på den ty. tradition. I det øvrige Danmark mødes roer i den højere kogekunst i 1500- og 1600-t., men gled herefter i baggrunden. Under de to verdenskrige blev de nødforsyninger, som på ingen måde var populære. I 1980'erne kom roer s.m. de øvrige rodfrugter på mode, og der eksperimenteres i dag på livet løs. [EMB]