salat

(Lactuca sativa; eng. lettuce, fr. laitue, ty. Salat) inddeles i undergruper: 1. Hovedsalat, var. capita, de europæiske typer er blødbladede og har gulligt hjerte, de am. er faste og sprøde (iceberg o.l.). 2. Bindsalat, var. romana, ovale løse hoveder af blade med saftige ribber, kaldes cos el. romaine. 3. Snitsalat, var. secalina, danner ikke hoveder, findes grøn og brunlig, kruset og glatbladet. 4. Pluksalat, var. aceptala, høj salat, der ikke danner hoved, gl. type, der atter er moderne, især den egebladsformede, der findes rød og grøn.

Salat har været kendt siden den klassiske oldtid. Hovedsalat sandsynligvis først fra 1500-t. I fr. køkken anvendtes salat alene til varme retter frem til 1700-t.s slutning, og den dag i dag serveres braiseret el. flødestuvet salat varm, ligesom salat indgår i ærter à la française. Men ellers spises salat næsten udelukkende rå i vinaigrette el. i kolde salatsaucer på basis af mælkeprodukter. Am. spisevaner med salatborde, burgere o.l. har øget brugen af salat og udviklet nye, robuste sorter. Tallerkenservering har skabt efterspørgsel efter farverige salater, og salatblade omfatter i dag mange andre planter end Lactuca-familien, således rucola, endivie og de mange krydsninger, feldsalat, julesalat, kinakål samt spæde blade af spinat og rødbede. [EMB]