vælling

(af gl. da. at vælde ›koge‹) gl. da. udtryk om noget der er kogt. Anvendes især om en tynd grød kogt af gryn el. mel på vand el. mælk. Vælling var tidl. – da skemad var det mest alm. i bondekosten – meget udbredt, mens den i dag mest ses til spædbørn. Vælling kunne være sødt som en øllebrød el. salt som sulevælling bestående af en byggrynsvælling kogt på saltet svinekød, rodfrugter, porrer og tørrede æbler og pærer.