ålefisk

(Anguilliformes) ca. 360 arter slangelignede rovfisk, der med undtagelse af den europæiske og den am. ål lever i saltvand og fortrinsvis i subtropiske og tropiske farvande. Hvis man tager hensyn til forskellene i størrelse, kan de kulinarisk anskuet betragtes under et: fede fisk uden skæl med tykt slimet skind. De egner sig til stegning, braisering, kogning og rygning, men spises ikke rå.

Nogle steder anvendes ålefisk ikke til menneskeføde pga. dyrenes slangeagtige udseende, og i en del tilfælde lægger man i tilberedningen vægt på at sløre dette forhold.

Ålefisk opdeles i tre underordner: 1. Ål (Anguilloidei) ca. 400 arter, heriblandt ål. 2. Muræner (Muraenoidei) ca. 200 arter heriblandt muræne. 3. Havål (Congroidei) ca. 150 arter heriblandt havål. [SØM]