aubergine
ægplante (Solanum melongena; eng. eggplant, fr. aubergine, ty. Aubergine) tropisk plante af natskyggefamilien, dyrkes i væksthus hos os el. importeres. Store violette frugter med lyst kød anvendes kogt el. stegt, gratineret, i beigneter el. souffléer. Indgår i et stort antal middelhavs- og orientalske retter s.m. courgetter, tomater, hvidløg og oliven. Endv. meget brugt i am. køkken.