baba

kage bagt af gærhævet hvedemelsdej i form af en ring, som en savarin, en højere, cirkulær stubform el. i små portionsudgaver af samme. Tilsættes ofte korender. Efter bagning overhældes kagen med sukkervand tilsat rom el. kirsch og dekoreres med glaserede frugter og kandiseret kvan. Kagen siges at stamme fra hoffet i Nancy hos den landflygtige polske konge Stanislaus Leszczinski (1677-1766, svigerfader til Ludvig 15.) og er opkaldt efter Ali Baba fra kongens yndlingslekture Tusind og én nat.