courgette

(Cucurbita moschata, C. pepo; eng. squash, fr. courge, ital. zucchini, ty. Moschus-Kürbis) minigræskar. De fintsmagende frugter anvendes umodne. Findes grønne og gule, aflange og runde. Friteres, farseres, gratineres, bages, indgår rå i salater og stegt i grønsags-retter som fx ratatouille, bruges også i brødbagning. Hører hjemme i middelhavskøkkenet, men er fra 1960’erne vidt udbredt i resten af Europa. Nem at dyrke, sæson juli-okt. Import til vinterforbrug.