ernæring

er fødens grundlæggende funktion i organismen. At tilfredsstillelsen af sult og tørst opleves med behag, er naturens strategiske værktøj til sikring af livets opretholdelse ved tilførsel af de nødvendige næringsstoffer. Foruden vand optager vi i størst mængde energikilderne fedt, kulhydrat og protein, i mindre mængder vitaminer, mineraler og sporstoffer. Disse og visse bestanddele af energistofferne fedt og protein kan organismen ikke selv danne; de betegnes essentielle og må tilføres udefra.

Kulhydraterne indtages dels i form af enkle, dels af sammensatte kulhydrater. Enkle kulhydrater er vort daglige roe/rørsukker, som nedbrydes til fruktose (se monosaccharid) og glucose (druesukker), hvilket sidste er organismens foretrukne brændstof. Det vigtigste sammensatte kulhydrat er stivelse, som vi indtager i form af brød og pasta, bønner, rodfrugter og frugt. Med stivelsen i disse næringsmidler følger vitaminer, noget protein og fibre. Myndighederne anbefaler at indtage mest muligt sammensat kulhydrat og mindst muligt sukker. I mange lande udgør kulhydrat 80% af kalorierne i føden, i Vestens i-lande mindre end 40%, og op mod halvdelen heraf nu ›skjult‹ i færdigvarer og drikke.

Fedtstofferne tjener ligesom kulhydraterne primært som brændstof og som energilager i fedtvæv. Ved siden af disse funktioner indgår forbindelser af fedtstof i cellevæggene og er forstadier for en gruppe hormoner.

Kolesterol tilhører ligesom fedtstofferne stofgruppen lipider; det indtages med animalsk føde, men syntetiseres også i organismen og indgår i alle cellevægge, som byggesten i D-vitamin, i kønshormonerne og i de galdesyrer, som betinger optagelsen af fedt fra tarmen. I et kompliceret samspil med fedtstoffer spiller kolesterol en rolle for udviklingen af åreforkalkning.

Proteinerne er grundmaskineri i alt levende. De indgår i legemets væv og organer og i de kemiske stoffer, fx enzymer, hæmoglobin og peptidhormoner som insulin, hvis funktioner holder os i gang. Proteinerne i organismen nedbrydes løbende og udskilles, og fødens proteiner er råmateriale for opbygning af nye til erstatning el. vækst. Man har ikke tal på antallet af proteiner i legemet, men de består af kæder af vekslende længde af tyve aminosyrer, hvoraf den voksne organisme behøver tilført otte udefra, det voksende barn ti. Animalske næ­ringsmidler er komplette proteinkilder, mens planteproteiner ikke er det. Ved at kombinere to sæt planteføde kan diæten dog gøres komplet. Det anslås at en mand på 75 kg behøver o. 50 g protein dagligt, en kvinde på 60 kg 10 g mindre, svarende til 200-250 g kød el. tilsvarende. Overskydende protein omsættes til energi el. omdannes til fedt og lagres.

Behovet for de fire plus ni vitaminer er blevet erkendt ved iagttagelse af forskellige mangelsygdomme, fx skørbug og pellagra, når vitaminerne ikke fandtes i kosten; nogle af erkendelserne er ret nye. Vor viden om vitaminernes nøjagtige roller i stofskiftet er mangelfuld. Normal da. kost kan dække behovet for vitaminer.

De store næringsstofgrupper indeholder grundstofferne brint, ilt, kulstof og kvælstof. Organismen behøver imidlertid yderligere syv grundstoffer (mineraler) med kendt funktion, samt minimale mængder af elleve, hvis rolle er mere el. mindre vel oplyst. Behovet kan dækkes af normal kost med undtagelse af fluor, jern og jod, som under visse omstændigheder må tilføres særskilt.

Det kan diskuteres, om vand er et næringsstof, da vand, som man indtager, ikke omsættes i organismen, men optages og udskilles uændret. Ved forbrændingen af næringsstofferne dannes desuden vand, så man i alt udskiller mere end man indtager. Det er en kendsgerning, at vi behøver at indtage omkring to liter om dagen. Det meste kommer fra maden, som indeholder varierende mængder vand, resten fra drikke. Organismen består af op til 60% vand. Af dette findes 75% i cellerne, 5% i blodet og resten i den væske, som omgiver cellerne. Vi taber vand med sved, udåndingsluft og urin. Nogle få dage uden væsketilførsel er nok til, at en livstruende dehydrering kan opstå. Manglende indtagelse af føde bliver først livstruende efter uger.

Ernæringslæren er en tværfaglig disciplin, som er svært gennemskuelig og bliver mere kompliceret, jo mere vi opdager. Helsebevægelserne ignorerer dette; men de simple løsninger, de anviser, kommer til kort. Balanceret kost inddrager så mange næringsstoffer som muligt, begrænser ikke udvalget. [JFA]