essens
(af lat. essentia ›den egentlige‹) i gastronomien en opløsning, der indeholder den el. de væsentligste smagskomponenter i fx et krydderi. I modsætning til en ekstrakt, der indeholder alle el. de fleste smagskomponenter. Fx romessens el. mandelessens. Essensen forsøger at efterligne det opr. produkts smag ofte vha. syntetiske smagsstoffer, men er kun en fattig erstatning for det originale produkts smag og aroma.