færøsk køkken
har trods påvirkninger fra Norden og resten af Europa stadig rødder i fortiden. Det er meget baseret på fisk, grindehval, havfugle som lunde (søpapegøje), alk og mallemuk, hønsefugle, sneharer, får, lidt kvæg og gængse grønsager som kartofler, korn og kålroer. Kartoflen, der kom til Færøerne i 1800-t., afløste roen der tidl. var eneste dyrkede grønsag. Mange former for kød og fisk og udskæringer af grindehval hænger stadig til lufttørring i den traditionelle færøske hjallur, et træskur med gennemtræk, til trods for at både køleskab og fryser nu er hvermandseje. Ved lufttørringen i den rette temperatur starter en gæringsproces, der både ændrer smag, struktur og konsistens i kødet. Ræstur, skærpekød og bleytræstur er alle tre eksempler derpå. Kød, der kun er halvtørt, koges, og det, der er velhængt og tørt, skæres i skiver og serveres med brød el. kartofler til. Der spises meget får, og her er Garnatálg en specialitet, hvor tarmfedtet lufttørres og skæres i skiver, pandesteges og spises som tilbehør. Tidl. var fugleæg også en brugt spise, da de er meget næringsrige. Grindehval er stadig en kendt spise, hvor man spiser tvøst (kødet) og spik (spæk) og derved får vitaminer, mineraler og vigtige fedtsyrer. Saltgrind er kogt og saltet grindekød, der traditionelt spises med kartofler og sennep. Diverse bær og rabarber indgår også i det færøske køkken i sæsonen. Kuller, helleflynder, laks, sej, sild, torsk, tunger, hummer, rejer og blåmuslinger er blandt de fisk og skaldyr der både spises friske og tørrede. [MAP]