fast food

(am.) betegner tilberedt mad, der leveres over disk meget hurtigt efter afgivet bestilling fra et begrænset udvalg af forpakkede el. portionerede madvarer, hyppigt ledsaget af sød mineralvand, fx coladrik, som måltidsdrik. Fast food-restauranter drives hyppigt under en koncession (franchise) fra en kæde med standardisering i alle detaljer i indretning, vareudvalg, reklame osv. Typisk for genren er hamburger-restauranter.