festmad

omfatter dels retter som er knyttet til bestemte højtider og lejligheder, dels retter der til enhver tid anses for at være særlig fine og som ikke serveres til hverdag.

Fra gl. tid har bestemte retter været knyttet til årets højtider. Flest til julen (juleskikke), men også til nytår: kogt torsk, til påske: syv el. ni slags grønt (skærtorsdag), skidne æg (påskelørdag) og lam (påskedag). Kyllingesteg med flødesauce og nye kartofler og som dessert jordbær med fløde hører til sankthansaften.

Andre retter spises til skiftende fester. Det var i ældre tid klipfisk med sennepsdyppelse og grød kogt på mælk. I løbet af 1800-t. afløst af oksekødsuppe med tre slags boller og efterfølgende suppekødet serveret med peberrodssauce, efterfulgt af risengrød. Til festmaden i ældre tid hørte også saltmadsfadet (sulefadet), en kold anretning af saltet el. røget, kogt kød af okse, gris el. lam, gås, skinke, grisehoved, sylte og pølser.

I 1900-t. udvikles festmiddage der indledes med suppe (klar el. asparges) el. kold fiskeanretning, undertiden tarteletter som mellemret før stegen (okse, kalv el. flæskesteg) med kartofler, sauce og gemyse, og dessert i form af fløderand med frugter, romfromage el. is, ved fx konfirmation el. bryllup kransekage el. overflødighedshorn med figurer af festens genstand på toppen. Denne traditionelle festmad er nu vigende, afløst af friere valg af de retter, som er oppe i tiden. Festmad skal imidlertid adskille sig fra hverdagsmaden. Før i tiden kunne den gøre det i kraft af prisen, men også denne skillelinje er svækket, idet tidl. luksusmad nu er tilgængelig for alle (fx kylling, laks, rejer, røde bøffer, pommes frites, béarnaisesauce etc). Billedet af festmad er i dag meget broget, men der er nok en tendens til at vælge retter, det tager lang tid at tilberede, og som alene derigennem skiller sig ud fra dagligmaden.

Holdes festen på restaurant el. leveres maden udefra, er festmaden oftest et udvalg af tidens internationale moderetter. [EMB]