fool
eng. dessert af blødtpisket flødeskum, sukker og frugtkompot, nænsomt blandet. Der tilsættes hverken æg el. husblas, da fool laves med frugt med højt syreindhold som stiver flødeskummet til fromagekonsistens. Stikkelsbær-fool er mest yndet, men rabarber- og hindbær-fool er også delikat. Stivner og serveres i portionsglas med en lille kage til. Se også mousseline.