frikadelle
er via ty. kommet til os fra Italien, her er fritella en slags æbleskive, men nok så vigtigt er, at ordet kommer af fritta, noget der er stegt. Det, der karakteriserer en frikadelle, er således ikke hvad den er lavet af, men at den er stegt. Farsen kan således være af kød, fugle, fisk el. grønsager – fx kartofler. Stegte boller af kødfars mødes i de fleste køkkener under forskellige navne: mellemøstens kofta, de tyrkiske köfte, fr. boulettes, eng. meatballs og svenskernes köttbuller. Navnet frikadelle til en stegt kødbolle findes derimod alene på da. og ty. I Danmark mødes navnet frikadelle første gang i beg. af 1700-t., ikke som en selvstædig ret, men som garniture i forskellige komplicerede retter fx forloren skildpadde. Frikadellens selvstændiggørelse fandt sted i løbet af 1800-t. i takt med kødhakkemaskinens indførelse. Frem til o. 1900 blev frikadeller, hvis der var tale om fars af råt kød, lavet af okse, kalv, lam el. høns. Først med andelssvineslagterierne og slagteriudsalgene i beg. af det 20. årh. blev fersk svinekød en dagligvare og frikadellefars af flæske- og kalvekød det alm. [EMB]