gedemælksost

adskiller sig fra andre oste ved sin udprægede ›gedesmag‹, ved ostemassens hvide farve og ved sin som regel lille størrelse. Alene Frankrig har mere end 60 forskellige gedemælksoste, der i konsistens strækker sig fra bløde oste til helt hårde og i smag fra milde til meget skarpe og stramme. Mange gedemælksoste (mi-chèvres) fremstilles for at mildne smagen med indtil 75% indblanding af fåre- el. komælk. Se også crottin. Se endvidere Banon, Crottin de Chavignol, Cabrales, feta, halloumi, myseost, picodon, Valdeón og ost.