gråand

vildand, moseand o.a. synonymer (Anas platyrhynchos, A. boscas; eng. mallard, fr. canard sauvage, ty. Stockente) tilhører svømmeænderne og er den mest alm. andefugl i Danmark. Den træffes overalt ved søer, damme og vandløb. Gråanden er stamform til tamanden, som for det meste har bevaret vildandens fjerdragt med hannens mørke hoved med grønt, metallisk skær og hvid »flip« om halsen. Andens fortrukne ynglepladser er moser og rørbevoksede søbredder, hver fugl lægger mellem 6 og 18 æg. Hyppigt ruger flere fugle sammen, så der opstår en art kolonier.

Dele af den da. avlsbestand trækker til Vest- og Sydeuropa afhængigt af vintertemperaturen, mens Danmark er værtsland for gråænder fra nord og øst. Populationen kan således variere mellem 100.000 og 300.000 individer. Hertil kommer mere end 100.000 udsatte ungfugle til jagtformål. Gråanden er eftertragtet som jagtfugl, i jagttiden fra sept. til dec. nedlægges o. 700.000 fugle.

Gråandens kød er velsmagende. Den plukkes for fjer og dun i to omgange, bør ikke flås, ideelt udtaget lige før den skal bruges i køkkenet. Anden tilberedes enklest muligt, ungefugle ristede el. får 20 minutter på det roterende spid, ældre individer i ragout el. frikassé. Man spiser kun bryst og lår, en fugl strækker til to personer. Kendere foretrækker servering uden garniture el. sauce; en sauce bigarade er dog en mulighed. Se sauce (skema D). Se også fjervildt. [JFA]