grød

laves af cerealier el. af frugt. Grød har været kogt på cerealier fra forhistorisk tid og er stadig et vigtigt næringsmiddel i store dele af verden. Det er den ældst kendte varme ret i Norden. Grød laves af gryn el. mel, som koges med vand, mælk el. øl og spises varm el. kold med sukker, kanel, smør, mælk, fløde, saft m.m. I gl. dage var grød, specielt hvis den var kogt med mælk, en ret ved fester og særlige lejligheder som fx barsel, hvor gæsterne medbragte barselsgrød. I middelalderen var risengrød med mandler og rosiner en festret for fornemme folk. Julens risengrød og riz à l’amande er et minde om denne risdessert. Grød var indtil midten af 1900-t. basiskost for mange danskere, senest som morgenmad og som forret i det varme måltid. Da. grødtyper er boghvedegrød, byggrynsgrød, bygvand- el. vandgrød, fløjls- el. smørgrød, havregrød, kartoffelmelsgrød, maizenagrød, mannagrød, risengrød, rismelsgrød, risvandgrød og semuljegrød.

I andre dele af verden koges grød tillige af majs, hirse, sorghum, ærter, quinoa m.m. (se også polenta). I Norge laves rømmegrød af syrnet fløde (se rømme).

Frugtgrød laves af frugt, som koges med sukker og vand og tit også vanilje. Ofte jævnes med stivelse. Frugten kan være hel el. findelt og grøden kan være siet. Grøden spises kold med mælk el. fløde og evt. med strøsukker. Frugtgrød laves af abrikoser (tørrede), blommer, jordbær, rabarber, svesker, solbær, stikkelsbær, tyttebær, æbler m.m. Rødgrød laves af blandede bær fx ribs, solbær og hindbær. Frugtgrød pyntes undertiden med afskallede, snittede mandler. [JKJ]