gruyère
schweizisk fast, bleggul, kogt komælkost næsten uden huller og med 45% fedt i tørstof. Smagen er sødlig og nøddeagtig. Osten blev opr. produceret omkring byen Gruyères i det vestlige Schweiz. Den er velegnet til madlavning, fordi den ikke trækker tråde, når den opvarmes, se fondue og løgsuppe. Gruyère er nu en betegnelse for oste af denne type, produceret i flere lande bl.a. Frankrig. Se også ost.