halal

(arab. ›tilladt‹). Shari’ah’en, den islamiske lov, der udspringer af koranen og sunnaerne, indeholder klare retningslinjer for, hvad der er tilladt (halal), og hvad der er forbudt (haram). I henhold til shari’ah tilkommer det ikke mennesket at bestemme, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt, og intet er således overladt til den personlige dømmekraft. Det mest omfattende af bestemmelserne er surahen Al-Maedah i koranen. »Tilladt for jer er de firfødede dyr blandt kvæget …« og »Forbudt for jer er det selvdøde dyr og blod og svinekød og det, som er slagtet under påkaldelse af et andet navn end Allahs, og det kvalte og det, der er dræbt med sten el. stav, og det, der er dræbt ved fald, og det ihjelstangede og det, som de vilde dyr har ædt af – undt. det, som I har slagtet – og det som er ofret på et alter (til afguderne), og som I søger at dele ved (lodkastning med) pile …«. Haram, forbuddene, omfatter flg.:

Svinet: Svinet er i henhold til Koranen et urent dyr. Det gør kødet afskyeligt.

Kød: Hvad der er halal, og hvad der haram, afhænger bl.a. af, hvordan kødet er blevet tilvejebragt. Således er kød, der er »dødt eller råddent« haram. Kød fra selvdøde dyr, ådsler, kød fra dyr, der har været slagtet for at tilbede en anden gud, og kød fra dyr, der har været overfaldet af andre dyr (dvs. rovdyr) er haram.

Rovdyr er også haram. Hertil hører også fugle med kløer. Herudover er æsel, løve, hund, tiger, hyæne, krokodille, leopard og øgler (firben) specifikt nævnt som haram. Alle firbenede dyr, der angriber deres bytte med tænderne, og alle fugle, der angriber med deres kløer, er som udgangspunkt forbudte for muslimerne.

Det væsentligste tabu (haram) er svinekød, kød fra ådsler og kød til tilbedelse af en anden gud. Disse »produkter« er erklæret særligt uforenelige med rettroen.

Blod: Blodet er urent og er således haram.

Hijr: Der er visse dyr, der på visse tidspunkter er tabu, hijr (arab., egl. ›sten‹). En hoppe el. en ko, der har »sten i maven«, dvs. dyr, der skal fole el. kælve, er hijr el. forbudt at slagte og spise.

Slagteritualet, Dhabh: Islam er en monoteistisk religion, og enhver form for polyteisme betragtes som en af de største synder. Det betyder, at dyr, der er slagtet under et andet ritual end den muslimske, er forbudt. Den rettroende skal sige: Bismillãh Allãhu Akbar (»I Allahs den barmhjertiges navn«), når dyret slagtes. Dette ritual gælder for alle dyr, undtaget fisk.

Slagtningen foregår således, at en skarp kniv føres over struben, overskærer halspulsåren og luftrøret, mens den førnævnte remse siges. Dhabh finder anvendelse i to tilfælde. Ved den alm. slagtning, og i de tilfælde, hvor et dyr er såret, fx under jagt, og hvor dyret skal aflives. Dette sker, når »pilen« fjernes fra det sårede dyr.

Undtagelsen: Hvis nogen er tvunget af sult, og ikke med hensigten at begå synd, indtager noget, som er haram (dog med undtagelse af kød fra ådsler, svinekød og blod), ham vil Allah, den nådige, tilgive.

Alkohol: Koranens forbud mod alkohol angår alle de ting, der virker berusende. Forbuddet går således videre end blot til alkohol, selvom koranen henviser til vinen. Spørgsmålet om beruselse går igen i de tre første åbenbaringer. Vinen optrådte i starten som et af jordens goder s.m. vand, mælk og honning. Men fra åbenbaring til åbenbaring bliver vinens gode virkning og betydning mere forbeholden og til sidst forbudt. Samlet giver koranen sytten bud på, hvorfor berusende drikke er forbudt. Sammenfattende kan det siges, at berusende drikke fører megen dårligdom med sig. Der er m.a.o. et rationale bag koranens forbud. [NSY]