helt

også kaldet snæbel el. spidssnudet helt (Coregonus lavaretus; eng. whitefish, fr. corégone, sv. sik, ty. Flelchen) en fersk- og brakvandsfisk af laksefamilien (Coregoniae), som har kulinarisk og også en vis økonomisk betydning. Kan blive op til 70 cm lang, min. 36 cm men mest alm. ca. 45 cm, vægt 5 kg. Kødet er middelfedt, lyst og ret fast, velegnet til stegning og røgning. Varmrøget helt serveres tit lunet el. stegt med skind, der er fast og let at fjerne. Rognen (sv.: sikrom) anvendes i Sverige og Finland som kaviar. Rognen af et mindre medlem af slægten, heltling, markedsføres som löjrom.