hoki

(Macruronus novaezelandiae; eng. blue grenadier, hoki, blue hake, fr. hoki, ty. Hoki) torskefisk af kulmulefamilien, af udseende som skolæst. Længde 60-130 cm, alm. vægt 1,5 kg. Udbredt på dybt vand i den sydlige del af Stillehavet. Den årlige fangst på mere end 200.000 tons markedsføres frossen som filet i Europa, Japan og USA, hvor den bl.a. anvendes til sushi.