imam bayildi

(tyrk. ›imamen besvimede‹) en tyrk. ret af bagt aubergine fyldt med auberginepulp, løg og tomat, evt. suppleret med kogt ris, rosiner og krydderurter. If. traditionen kommer navnet af, at præsten besvimede, enten fordi retten var vidunderlig, el. fordi han var rystet over prisen.