kinesisk purløg

hvidløgspurløg (Allium tuberosum; eng. garlic chives, Chinese chives, fr. ciboule de Chine, ty. Knoblauch-Schnittlauch) stammer fra Himalaya. De flade blade er meget anvendte i det kin. køkken. De har en smag, der er en mellemting mellem purløg og hvidløg, noget i retning af ramsløg. Hvor den alm. purløg har violette blomster, har kin. purløg hvide blomster, der først kommer hen i aug.-sept. De kan anvendes som dekoration i salater. Kan dyrkes på samme måde som alm. purløg, og kan erstattes med unge skud af hvidløg eller ramsløg.