kransekage

kage til festlige lejligheder formet som en spids kegle opbygget af ringe af en dej bestående af marcipan tilsat sukker og æggehvider, dekoreret med tynde streger af hvid glasur. Kransekage, som er en traditionel da. kage fra 1700-t., krones for det meste af en figur på toppen og pyntes med flag, knallerter o.l. En mere opulent form er overflødighedshorn. Til daglig brug fremstilles nu mindre, aflange stykker af kransekagedej undertiden dekoreret med chokolade, hakkede mandler el. hasselnødder.