marineret sild
kan købes færdige el. fremstilles af klargjorte kryddersild, spegesild el. syresild. En grundmarinade af eddike, vand, sukker, krydderier og løg el. rødløg fremstilles ved et opkog. De ønskede garneringselementer (sherry, madeira, tomatpuré, fløde, sennep, syltede rødbeder, kapers, blancherede el. kogte løg el. andre grønsager, krydderurter) blandes i, og den klargjorte sildefilet trækker i nogle timer el. dage i køleskabet inden serveringen.