mineralvand

kildevand, som indeholder større, men varierende, mængder mineralsalte, carbondioxid el. hydrogensulfid (svovlbrinte). Mineralvand fra kolde kilder kaldes krener, fra varme termer; det anvendes til at drikke el., for mineralvand med høje koncentrationer af mineralsalte el. slam, til bade.

Forekomster af mineralvand er grundlag for en mængde kursteder i Kontinentaleuropa, hvis kure fra antikken, mere el. mindre velbegrundet, har været anset for rationel terapi mod en række sygdomme. Fra kurstederne sælges og eksporteres mineralvand, som for det meste først er renset og stabiliseret, hvorved det kan komme til at adskille sig en del fra det originale kildevand.

Hovedmængden af det mineralvand, som konsumeres i dag, er kunstigt fremstillet. Produkterne har næsten alle et lavt indhold af salte, men et højere indhold af carbondioxid, der giver en mere forfriskende smag. Nogle af de vande, som tilstræber en sammensætning, der står den opr. kilde nær, er surbrøndvande som Badoit, Perrier og Apollinaris (Ahr-dalen i Tyskland), el. alkaliske surbrøndvande som Fachingen, Mårum, Ramlösa og Vichy. Af naturlige da. mineralvande kan nævnes: Carlsberg Kurvand fra Arnakke Kilde, Silkeborg, Harrilds fra Harrilds Kilde, Brande, Egekilde fra Egekilde, Fakse.

Mineralvandsfabrikkerne fremstiller også søde vande (sodavand som det kaldes i daglig tale), som består af citronsyreholdig sukkersirup tilsat frugtsaft el. kunstig frugtaroma og fortyndet med carbondioxidholdigt vand. Kunstigt mineralvand af begge kategorier har, siden Rosenborg Sundhedsbrønde sendte sin første mineralvand på markedet i 1830, oplevet en voldsom markedsudvikling specielt i løbet af de sidste tre tiår. [MAP]