multebær

(Rubus chamaemorus; eng. cloudberry, fr. plaquebière, mûre blanche, ty. Moltebeere) vildtvoksende staude i moser på den nordlige halvkugle. Findes ikke i Danmark, men indsamles i vore skandinaviske nabolande. De gule, hindbærlignende bær er meget velsmagende, men bløde og sarte. De fås sjældent friske i Danmark, men importeres syltet og frosset. Anvendes til dessert, syltetøj og sauce bl.a. til vildt.