nasturtium

tropæolum, landløber (Tropaeolum majus; eng. garden Nasturtium, Indian cress, fr. grande capucine, ty. Kapuzinerkresse) en alm. dekorativ haveplante med røde, gule el. orange tragtformede blomster. Såvel blade som blomster kan anvendes i salater og smager som brøndkarse. Smagen skyldes indhold af sennepsolier. De umodne frugter kan eddikesyltede bruges som erstatning for kapers.