palmeolie

er fremstillet af kødet fra frugterne af oliepalmen (Elaeis guineensis), som stammer fra Vestafrika; men i dag er Malaysia verdens største producent af palmeolie. Palmeolie består ca. halvt af umættede fedtsyrer, oliesyre og linolensyre, og halvt af mættede, palmitinsyre, hvilket gør, at den er halvfast ved stuetemperatur, hvorfor den anvendes i margarineproduktionen og bagningen uden hærdning. Den er rød pga. et indhold af caroten og er derfor en værdifuld kilde som provitamin-A.