pasta
(ital. ›dej‹) madret af uhævet dej af hvedemel, vand og ofte æg. Undertiden tilsættes smagsstoffer, tomat- el. grønsagspuré. Pasta lavet af durumhvede (ital. pasta di grano duro) regnes for bedst. Pasta kan specielt uden for Italien også være lavet af ris, boghvede, bønner el. fuldkornsmel. Pasta sælges og bruges frisk, tørret el. dampet og tørret. Pasta koges i saltet vand og spises med diverse saucer samt i supper og i gratinerede retter. Pasta bør koges al dente dvs. at kogevandet skal hældes fra, inden pastaen bliver for blød. Pasta kendes fra middelalderens Sicilien og fra oldtidens Kina. Det er en skrøne, at Marco Polo introducerede pasta i Italien efter at have mødt den i Kina. Pasta spiller også i nutiden en vigtig rolle i det ital. og i de asiatiske køkkener. Ital. pasta findes i mange former: trådformede: fx spaghetti, cappellini, vermicelli og fedelini; båndformede: fx tagliatelli, fettucini og tagliarini; rørformede: fx makaroni, cannelloni og penne; plader: lasagne; utallige former for mindre stykker: rør, skruer, sløjfer, konkylier, bogstaver, fisk, sommerfugle m.fl. Ravioli og tortellini er pasta, som omslutter en sauce el. en stuvning. Pasta-retter, fx pastasalat, er i de senere år blevet populære uden for de traditionelle pasta-lande, og ernæringsvidenskaben har anbefalet pasta som en værdifuld kilde til langsomt nedbrydelige kulhydrater i kosten. Se også nudler og knödel. [JKJ]