pemmikan

(cree indiansk ›fedt‹) smeltet fedt med tørret kød med meget højt energiindhold, ofte over 2.500 kJ pr. 100 gr. Pemmikan laves typisk af tørret kød, der pulveriseres og blandes i smeltet fedt. Når fedtet køler af og størkner, er kødet ikke længere i forbindelse med luften. Har derfor lang holdbarhed, og især hvis der iblandes tørrede tranebær, der har et højt indhold af benzoesyre, der er et anerkendt konserveringsmiddel (E 210). Konsistensen ofte som hærdet fedt i fast form og kan således spises også i stærk frost.

Pemmikanblandingen findes i flere varianter, bl.a. tilsat tørrede bær (i Grønland sortebær, paarnat), tørfisk, druesukker, ølgær, vitaminer og mineraler, og således tilpasset formålet, fx som proviant på arktiske ekspeditioner. Blandingen blev opfundet af am. indianere, Cree, men brugen af pemmikan bredte sig til inuit, og gennem inuit lærte de forskellige polarekspeditioner brugen af pemmikan, dels til ekspeditionsdeltagerne, dels til hundefoder. Pemmikan fås i dag normalt kun som hundefoder, men har indgået som menneskeføde i mange polarberetninger. I Gustav Holms konebådsekspedition til Østgrønland i 1884-85 kan man læse om, at de måtte overvintre hos inuit og der spise gryn, ærter og pemmikan. [NSY]