Provençale, à la

(fr. ›som i Provence‹) anvendes om retter der er tilberedt i provencalsk stil. Provence, der ligger i det sydøstlige Frankrig, er meget kendt for at anvende ingredienser som hvidløg, olivenolie, tomater og krydderurter som rosmarin, merian, basilikum, timian og laurbærblade. De nævnte krydderurter indgår alle i det provencalske blandingskrydderi Herbes de Provence.