Roquefort
fr. traditionel, blød blåskimmelost lavet af mælk fra fåreracen Lacaune i departementet Aveyron med centrum i byen Roquefort-sur-Soulzon. Lagringen på ca. 3 mdr. finder sted i lokale klippehuler, hvor blåskimlen Penicillium roqueforti naturligt forekommer. Osten har en skarp og salt smag og har sandsynligvis været fremstillet i mere end 1000 år. Den har sæson fra apr. til okt. Se skimmelost og danablu.